Toyotas motorsportsteam, TOYOTA Racing, kunne søndag eftermiddag efter 24-timers fuldt koncentreret indsats triumferende række armene i vejret som vinder af det legendariske 24-timers løb på Le Mans i Frankrig. Det er sjette gang, at Toyota indtager øverste podieplads i verdens største motorløb.
Løbet bød nærmest vanen tro undervejs på diverse mekaniske og tekniske udfordringer for de forskellige teams, men vejret viste sig fra en næsten usædvanlig stabil side med tørvejr og ingen vind. Kampen om sejren i det prestigefyldte race stod derfor længe mellem flere hold. Til sidst var det dog kun et spørgsmål, om det skulle være japansk eller tysk på toppen af podiet.