Toyota bZ4X topper bilsalget igen i februar

Pressemeddelelse 1. marts 2026

Elbilen Toyota bZ4X fortsætter den succesfulde start på 2026 og placerer sig i februar for anden måned i træk som den mest populære bilmodel i Danmark med 1.364 nyregistrerede personbiler. Det viser helt nye tal fra bilstatistik.dk. Samlet er der nyregistreret 11.933 personbiler i februar, hvilket er en stigning på 3 procent sammenlignet med februar 2025. 94 procent af personbilerne til private er fuldt elektriske.

Det er lige før, man skulle tro, at elbilen Toyota bZ4X har fået vinger. Så flyvende har modellens start på 2026 nemlig været. Den populære elbil indtager i februar for anden måned i træk tronen i Danmark som den mest populære bilmodel. Det viser nye tal fra bilstatistik.dk.

Der blev samlet nyregistreret 11.933 personbiler i Danmark i februar, hvilket er en fremgang på 3 procent. Toyota bZ4X topper listen med 1.364 personbiler, hvilket er dobbelt så mange som nærmeste forfølger på andenpladsen. Toyota placerer sig også som det mest populære bilmærke i februar og udbygger derfor føringen fra januar for både bZ4X som model og Toyota som bilmærke.

"Vi er stolte og taknemlige over, at både Toyota som mærke og bZ4X som model nu for anden måned i træk sætter sig på førstepladsen. Det sender et klart signal fra danskerne om, at de ikke bare ønsker en elbil, der fungerer godt i praksis, men også ønsker den tryghed, der følger med, når man køber en elbil fra Toyota med bl.a. op til 10 år eller 1 mio. km serviceaktiveret garanti på batteriet," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
Toyota kan for anden måned i træk bryste sig af to fuldt elektriske modeller blandt de mest populære. Den helt nye Toyota Urban Cruiser fastholder således sin placering blandt de mest populære modeller med en 11. plads i februar.

Nyregistrerede personbiler i Denmark, bilmodellers top-10, februar 2026

  Model Antal
1. Toyota bZ4X 1.364
2. Skoda Elroq 681
3. VW ID.4 575
4. Skoda Enyaq iV 467
5. Audi Q4 e-tron 400
6. Tesla Model Y 350
7. Xpeng G6 300
8. Renault R5 262
9. BMW iX1 231
10. Citroën C3 223
11. Toyota Urban Cruiser  221
  Total 11.933 (+3%)

Kilde: Bilstatistik.dk

Nyregistrerede personbiler i Danmark, bilmækers top-10, februar 2026

  Model Antal Markedsandel
1.  Toyota  1.739 14,6%
2. Skoda 1.355 11,4%
3. Volkswagen  1.185 9,9%
4. Mercedes-Benz 767 6,4%
5. BMW 749 6,3%
6. Renault  675 5,7%
7. Audi  627 5,3%
8. Cupra 495 4,2%
9. Tesla 419 3,5%
10. Citroën 408 3,4%
  Total 11.933  

Kilde: Bilstatistik.dk

Samlet set er der nyregistreret 2.712 Toyota bZ4X i 2026, hvilket er 1.227 flere end den nærmeste forfølger og hele 1.756 foran nummer tre. Urban Cruiser indtager syvendepladsen samlet set i 2026 med 652 nyregistreringer.

 

94 procent private vælger elbiler

Andelen af nye elbiler i februar ligger fortsat på et højt niveau i Danmark. Hele 82 procent af de nyregistrerede personbiler er således fuldt elektriske. Ser man udelukkende på nyregistrerede personbiler til private bilkøbere, er billedet endnu mere markant. Her ligger andelen af elbiler på 94 procent.

Drivkraft for nyregistrerede personbiler, februar 2026

Drivkraft Antal Andel Andel januar 2025
El 9.736 81,6% 66,5%
Benzin 1.313 11,0% 24,4%
Diesel 539 4,5% 3,5%
Hybrid 221 1,9% 2,9%
Plug-in Hybrid 122 1,0% 2,7%

Kilde: Bilstatistik.dk

Drivkraft for nyregistrerede personbiler til private, februar 2026

Drivkraft  Antal  Andel Andel januar 2025
El  7.527 94,4% 79,5%
Benzin 229 2,9% 15,3%
Hybrid 87 1,1% 2,2%
Diesel  71 0,9% 0,8%
Plug-in Hybrid 59 0,7% 2,1%

Kilde: Bilstatistik.dk

Hos Toyota har man oplevet en næsten firedobling af fuldt elektriske nyregistrerede personbiler i februar sammenlignet med samme måned året før, og andelen af elbiler udgør hele 91 procent af Toyotas samlede salg af personbiler til virksomheder og private i årets anden måned.

"Vi oplever en efterspørgsel på vores elbiler som aldrig før. Lige nu har vi travlt med at lancere elbilerne bZ4X og Urban Cruiser, og snart kan vi også byde to yderligere elbiler velkommen i form af den skarpt designede C-HR+ og ekstra rummelige bZ4X Touring. Det betyder, at vi kommer til at kunne imødekomme endnu flere danskeres behov," fortæller Anders Tystrup.

Den kraftigt forbedrede udgave af bZ4X har nu fået en WLTP-rækkevidde på op til 569 km, mens prisen på den helt nye Urban Cruiser starter fra 234.990 kr. Allerede først på foråret lander Toyotas tredje dedikerede elbil, C-HR+, på dansk jord til priser fra 299.990 kr. og med en rækkevidde ifølge WLTP på 607 km. Senere på foråret følger den nærmest stationcar-lignende SUV, bZ4X Touring, med bl.a. 669 liters bagagerum til priser fra 349.990 kr.

Nyregistrerede personbiler i Danmark, bilmodellers top-10, jan-feb. 2026

  Model  Antal 
1. Toyota bZ4X  2.712
2. Skoda Elroq 1.485
3. VW ID.4 956
4. Audi Q4 e-tron 844
5. Tesla Model Y 804
6. Skoda Enyaq iV 779
7. Toyota Urban Cruiser  652
8. Renault R5 523
9. Xpeng G6 506
10. Cupra Born 483
  Total  24.735 (+10%)

Kilde: Bilstatistik.dk

Nyregistrerede personbiler i Danmark, bilmækers top-10, jan-feb. 2026

  Model  Antal  Markedsandel
1.  Toyota  3.851 15,6%
2. Skoda 2.598 10,5%
3. Volkswagen 2.348 9,5%
4. BMW 1.575 6,4%
5. Renault  1.573 6,4%
6. Mercedes-Benz 1.412 5,7%
7. Audi 1.285 5,2%
8. Citroën 954 3,9%
9. Cupra 949 3,8%
10. Tesla 877 3,6%
  Total 24.735  

Kilde: Bilstatistik.dk