Toyota lancerer ”Køb bil fra sofaen” koncept

Sundhedsmyndighederne fraråder mange mennesker samlet ét sted, ligesom man fortsat skal holde afstand og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter. Derfor ændrer Toyota nu sit normale åbent hus koncept til det helt nye onlinebaserede koncept: Køb bil fra sofaen.

Toyota Markedsdage bliver dermed til Toyota Online Markedsdage, hvor det er muligt at booke onlinemøder med en bilrådgiver, få videopræsentation af en Toyota-model, privatlease bil online samt at bestille en prøvekørsel med udgangspunkt i sit eget hjem. Alt sammen krydret med ekstra lave hybridrenter og et hav af attraktive tilbud med besparelser på op til 20.000 kr.

Toyota bakker op om Sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand, begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter og dropper nu sit traditionelle åbent hus koncept Toyota Markedsdage. I stedet introducerer Toyota det helt nye onlinebaserede koncept, ”Køb bil fra sofaen”, under navnet Toyota Online Markedsdage.

Her vil det være muligt at benytte sig af en lang række af forskellige måder at købe bil på helt uden, at man behøver at møde fysisk op hos sin autoriserede Toyota-forhandler. Toyota gør det således muligt på let vis på sin hjemmeside både at booke onlinemøder med en bilrådgiver, få en videopræsentation af en Toyota-model, privatlease en bil online samt at bestille en prøvekørsel af en bilmodel hjemme fra sin indkørsel eller nærliggende parkeringsplads.

”Vi introducerer denne helt nye måde at købe bil på, da vi fornemmer, at mange danskere fuldt forståeligt holder lidt igen og udsætter deres køb af ny bil for at leve op til myndighedernes anbefalinger. Med Toyota Online Markedsdage gør vi det muligt at købe eller privatlease ny bil hjemme fra sofaen,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.

At det rent faktisk kan lade sig gøre at købe ny bil online uden fysisk at besøge sin Toyota-forhandler, er Jens Erik Kruse Jensen fra Tjørring i Herning et godt bevis på.

Han bestilte i marts en fabriksny Toyota AYGO hos forhandleren STS Biler i Herning efter et videomøde med bilrådgiveren, hvor han fik vist bilen frem på sin skærm og drøftede udstyr og finansiering, inden han virtuelt skrev under på købsaftalen.

Han får sin nye bil til maj.

Perlerække af attraktive tilbud

Under Toyota Online Markedsdage de kommende tre uger vil en perlerække af attraktive tilbud samtidig kunne være med til at gøre beslutningen om en ny bil endnu lettere. Det er således muligt at spare op til 20.000 kr. på et bredt udvalg af hybridbiler fra Toyota, ligesom man i samme periode kan finansiere sin fabriksnye hybridbil med en særlig lav rente.

Fra nu og frem til 17. maj kan man fx spare 20.000 kr. på alle hybridudgaver af modellerne Toyota C-HR, Corolla og RAV4, mens man kan få udstyr med for 35.000 kr. uden merpris til Toyotas mest populære model, Yaris. En anden populær Toyota-model, AYGO, sparer man 7.000 kr. på under Toyota Online Markedsdage, hvis man vælger en af udgaverne x-press, x-press med lædersæder eller x-style.

Endelig sparer man både 10.000 kr. og får ydermere installeret en ladestander fra Clever til en værdi af 7.500 kr. helt gratis derhjemme, hvis man køber en fabriksny Prius Plug-in. Det forudsætter et abonnement med ubegrænset opladning gennem Clever.

Skarp finansiering

Vanen tro er Toyotas finansieringsselskab, Toyota Finans, også klar med ekstra skarpe finansieringstilbud under Toyota Online Markedsdage. Her vil man kunne få finansieret sin fabriksnye hybridbil med en fast rente på kun 1,50 procent og 1,95 procent, hvis man vælger en fabriksny bil uden hybridteknologi.

Uanset om man ønsker en hybridbil eller ej, er det altså muligt at undgå at skulle møde op fysisk hos Toyota-forhandleren for at prøvekøre den. Her tilbyder alle Toyota-forhandlere i Danmark nemlig helt unikt at komme hjem til en med en testbil – naturligvis sirligt rengjort inden prøvekørslen.

”Jeg tror, de fleste mærker til de begrænsninger, som COVID-19 virussen har medført. Gennem vores koncept om at købe bil fra sofaen og kunne testkøre ønskebilen hjemmefra medvirker vi til at mindske disse begrænsninger uden at gå på kompromis med myndighedernes anbefalinger. Så det er vores håb, at kunderne er klar til at benytte sig af mulighederne og samtidig gøre en ekstra god handel,” lyder det fra Anders Tystrup.

Toyota Online Markedsdage og de mange attraktive tilbud løber fra 27. april til 17. maj.

Alle Toyota-forhandlere holder fortsat åbent som normalt, så hvis man hellere vil benytte sig af de mere traditionelle måder at købe bil på, er det stadig muligt.

Mandag den 27. april 2020

Vi anvender cookies her på hjemmesiden, og du kan læse mere om anvendelsen her.
Når du lukker denne boks og/eller fortsætter dit besøg, accepterer du samtidig brugen af cookies.

OK