Toyota og Lexus har de mest pålidelige biler

Biler fra japanske bilproducenter er de mest pålidelige. Det viser en helt ny og omfattende undersøgelse fra den amerikanske forbrugerorganisation, Consumer Reports, der har samlet data om 420.000 biler produceret fra 2000 til 2019. Livsstilsbrandet Lexus er bilmærket med de mest pålidelige biler, mens Mazda og Toyota følger lige efter.
Det japanske luksuslivsstilsbrand, Lexus, topper i en ny, omfattende undersøgelse fra den amerikanske forbrugerorganisation, Consumer Reports. Her har man indsamlet data fra 420.000 biler for at belyse, hvilke bilmærker og bilmodeller, der er de mest pålidelige.

Lexus har for nylig offentliggjort, at de vender tilbage til det danske marked i foråret 2020, og placerer sig med en pålidelighedsscore på 81 point foran alle andre 29 bilmærker i undersøgelsen. Lige efter Lexus følger Mazda og Toyota, der begge scorer 77 point.

Undersøgelsen fra Consumer Reports er en af de største videnskabelige undersøgelser i USA og er foretaget blandt medlemmer af forbrugerorganisationen. Her skulle bilejerne svare på spørgsmål omkring eventuelle fejl ved motor, gearkasse, drivsystem, brændstofsystem, elektronik, klimaanlæg, hjulophæng, styreegenskaber, bremser, lakering, støj, udstødning, multimediesystem og flere andre forhold ved deres biler.

Den omfattende data fra de 420.000 biler er med til at gøre undersøgelsen til den grundigste pålidelighedsundersøgelse blandt de amerikanske forbrugere.

Hybridbiler blandt de mest pålidelige

De mest pålidelige individuelle bilmodeller er også japanske. Sportsvognen Mazda 5 topper med 95 point, mens opladningshybridbilen Toyota Prius Plug-in (i USA kaldet Prius Prime), der kan lades op med stik og køre op til 45 km på ren el, udmærker sig som den mest pålidelige almindelige bil med en score på 94 point. Lige efter ligger den selvopladende hybridbil, Toyota Prius, med 92 point, mens Lexus GX placerer sig på fjerdepladsen med 91 point.

Toyota og Lexus markerer sig med i alt seks modeller i top 10 over de mest pålidelige bilmodeller.

Mandag den 18. november 2019.

Consumer Reports 2019, bilmærker, top-5 og bund-5

Top-5BilmærkeScoreBund-5BilmærkeScore
1.Lexus8126.Jeep35
2.Mazda7727.Volkswagen33
3.Toyota7728.Acura29
4.Porsche7529.Alfa Romeo27
5.Genesis7130.Cadillac23

Consumer Reports 2019, bilmodeller, top-10 og bund-10

Top-10BilmærkeScoreBund-10BilmærkeScore
1.Mazda MX-5 Miata951421.Chevrolet Traverse18 
2.Toyota Prius Plug-in941422.Chrysler Pacifica16 
3.Toyota Prius921423.Tesla Model X15 
4.Lexus GX91 1424.Acura MDX15
5.Hyundai Kona90 1425.Volkswagen Tiguan15 
6.Mazda CX-389 1426.Volkswagen Atlas13 
7.Lexus NX891427.Alfa Romeo Giulia13 
8.Toyota 4Runner871428.Jeep Wrangler12
9.Mazda CX-987 1429.Chevrolet Camaro5
10.Lexus GS87 1430.Chevrolet Colorado4

Vi anvender cookies her på hjemmesiden, og du kan læse mere om anvendelsen her.
Når du lukker denne boks og/eller fortsætter dit besøg, accepterer du samtidig brugen af cookies.

OK