Til Menu  

Vi Støtter Knæk Cancer 2019

Toyota Køge støtter Knæk Cancer 2019

Kræft rammer én ud af tre danskere, og de to andre bliver pårørende. Uge 43 er Knæk Cancer-uge på TV 2, hvor danskerne står sammen og giver en hjælpende hånd mod kræft. Cecilie Frøkjær og Louise Wolff er ambassadører i en uge med fokus på oplysning og indsamling til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende

Kilde TV2

 

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

 

Derfor handler en hel uge om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om håb og liv. I en lang række programmer på TV 2 sættes der fokus på kræft, og undervejs vil pengene blive danset og samlet ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2 lørdag 26. oktober 2019.

 

Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Den gode historie er, at flertallet overlever kræften, men vi vil gerne sætte barren lidt højere. Færre skal få kræft, og flere skal overleve.